Møde om Nabohjælp i Valløby på onsdag

Valløby: Fem lokale foreninger er gået sammen om et møde om Nabohjælp i Valløby Forsamlingshus på onsdag
Onsdag den 19. marts klokken 19 inviterer byens fem grundejerforeninger alle lokale grundejere til et møde om Nabohjælp i Valløby Forsamlingshus. Her vil kriminalassistent Johnny Skovbo Winther fra Ringsted fortælle om nabohjælp og om, hvordan man kan nedsætte risikoen for at få indbrud.
Nabohjælp er en effektiv måde at sikre sin bolig mod indbrud på. Og jo bedre Nabohjælpen organiseres, des mere effektiv er den. Faktisk viser undersøgelser, at op til hvert 4. indbrud kan undgås med organiseret nabohjælp.
Man kan tilmelde sig Nabohjælp via dette link.
De fem grundejerforeninger i Valløby er Valløby Borgerforening, Bakkehældet Grundejerforening, Møllemarken Grundejerforening, Præsteengen Grundejerforening og Sognevej Grundejerforening.
Møder foregår onsdag den 19. marts klokken 19 i Valløby Forsamlingshus, Vallørækken 2, Valløby 4600 Køge.
Kommentarer