Lund

Nødblus og redningshelikopter var del af en øvelse

Se billedserie Billeder fra øvelsen taget fra Faxe Ladeplads. På begge billederne kan man se de røde blink fra redningshelikopterens antikollisionslys.

Flere borgere ved Faxe Ladeplads og det sydlige Stevns ringede fredag aften til politiet, fordi de så lys ude over vandet.

Fredag den 10. marts lidt før klokken 21 fik politiet flere henvendelser fra borgere på Stevns og ved Faxe Ladeplads om, at der var observeret nødblus og en redningshelikopter over Faxe Bugt.

– Klokken 20.56 får vi en anmeldelse fra en borger ved Faxe Ladeplads, der mener, at vedkommende har set tre nødblus ude over havet, siger Anders Mikkelsen, vagtchef hos Sydsjælllands- og Lolland-Falsters Politi til TV Øst.

Forsvaret holdt øvelse

Politiet får normalt besked fra forsvaret når der afholdes øvelser, så de kan berolige de borgere der observerer noget usædvanligt. Men fredag aften fik Vagtcentralen hos Midt- og Vestsjællands Politi en melding om en drukneulykke fra Forsvarets Joint Rescue Coordination Centre – JRCC.

– Vi startede op med blink og det hele på bilerne og kørte afsted, men få minutter efter fik vi en ny melding fra JRCC om, at det blot var en øvelse, man var i gang med, siger vagtchef Lars Galasz fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV Øst.

Kommentarer