Rødvig: Kystfiskerne og brødrene Dan og Paw er utilfredse med ny sælreguleringsordning

Brødrene Dan og Paw, der er midt i 30’erne, driver kystfiskeri fra deres bundgarn, som er sat omkring 15 minutters sejlads fra Rødvig.

På båden ’Ofelia’ vidner afbidte fiskehoveder og ødelagt udstyr sagligt om, at det kystnære fiskeri er i fare for at forsvinde, efter at bestanden af gråsæler i Danmark er vokset.

– For et par uger siden var en sæl svømmet i nettet og druknet. Det havde jeg det sgu godt med«, siger Paw til Politiken og fortsætter:

– En sæl hjælper ikke noget. Hvis der ikke sker noget drastisk snart, så er det lukketid.

Gråsælen blev fredet i 1977 og siden er bestanden af gråsæler i Østersøen steget voldsomt. Det antages at der nu er omkring 36.000 gråsæler i Østersøen.

Den 22. maj trådte en midlertidig sælreguleringsordning i kraft, der medfører at en fisker kan søge om tilladelse til at skyde op til to sæler, der generer hans fiskeri.

Hverken Danmarks Fiskeriforening eller de lokale fiskeriforeninger mener dog, at det er nok at skyde enkelte dyr.

– Hvis det bliver ved sådan her, kan fiskerne ikke få det til at løbe rundt. Gråsælerne spiser nogle gange halvdelen af fangsten, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

– Det er spild af blæk og papir. Den ordning kan fiskeriet ikke bruge til noget. Du skal skyde med en riffel fra en vippende båd, og sælerne skal bjærges, og jeg ved ikke hvad, siger næstformand for Stevns Fiskeriforening, Peter Larsen.

Danmarks Fiskeriforening ønsker at der indføres en kompensationsordning, indtil en mere vidtgående regulering af sælerne har virket.

– Naturforvaltere må finde et niveau for bestanden af gråsæler, hvor der også er plads til fiskere. Men vi bliver nødt til at få en kompensationsordning, så fiskerne kan holde skindet på næsen. Vi kan ikke vente til 2016, hvor regeringen vil evaluere. Så er det for sent«, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

Andreas Salling er kandidatstuderende i biologi ved Københavns Universitet. Han er ved at skrive speciale om sælers indvirkning på fiskeriet i Danmark. I den forbindelse har han sat et kamera på kystfiskerne Dan og Paws fiskegarn, hvor man kan se sæler svømme ind i nettet og spise de fisk, som skulle have været de to brødres fortjeneste.

– Du er ikke i tvivl om, at det er gråsæler, som er skyld i de ødelagte redskaber og spiste fisk, når du først har været med en fisker ude at sejle«, siger Andreas Salling til Politiken.

Regeringen vil se forskningsrapporter, der kortlægger problemerne med sælerne, før de vil gribe til yderligere handling.

-Vi skal være tilbageholdende med at bruge regulering, for vi vil gerne bibeholde den herlighedsværdi, som gråsælerne har. Vi skal derfor finde en balance, men vi bliver nødt til at have kortlagt omfanget af problemet, før vi handler«, siger fiskeriordfører for Socialdemokratiet, Orla Hav.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår at man i stedet for at regulere sælerne udvikler sælsikre fiskenet. Forskningen i sælsikkert udstyr er allerede i fuld gang på DTU Aqua.

– Det tager tid at udvikle udstyr, som kan afhjælpe problemet. Der vil nok gå to år, før vi kan præsentere noget, siger Lotte Larsen fra Danmarks Tekniske Universitet til Politiken.

Danmarks Fiskeriforening frygter at mange fiskere bukker under i ventetiden. To år er for længe at vente på noget, der kun måske virker.

I Sverige indførte man i 2013 en reguleringsordning af gråsælen, hvor man også må skyde fra fastland. Der skudt 105 gråsæler i Sverige i 2013.

I de to måneder man har kunnet søge om at skyde gråsæler i Danmark har Naturstyrelsen kun modtaget to ansøgninger, hvilket maksimalt medfører tilladelse til at skyde fire sæler.

Svenske fiskere har desuden gennem flere år kunnet få erstatning for sælskader på fangst og fiskeudstyr. I 2010 blev der udbetalt omkring 15 millioner kroner. Danmarks Fiskeriforening ønsker en tilsvarende kompensationspulje på 20-25 millioner kroner til de danske fiskere, men de danske politikere er afvisende.