Vallø

Nyt Babysalmesangshold i Valløby Kirke

Babysalmesang er et tilbud til dig og din mødregruppe med jeres babyer fra 2 til 12 måneder. Nyt hold starter starter tirsdag i Valløby Kirke

Tirsdag den 5. september fra klokken 10:00 til 11:30 starter sangeren Maria B. Høyer et nyt Babysalmesangshold i Valløby Kirke.

Hvad er babysalmesang

Babysalmesang er sang, musik, bevægelse og rytmik for dit barn med udgangspunkt i de danske salmer. Vi synger, danser og vugger salmernes stemning ind i de små, som oplever med alle sanser. Der lyttes til musik, babyerne gynges i tæpper, vi laver rytmer – alt imens vi bruger kirkerummet og dets muligheder.

Ingen særlige forudsætninger!

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at være med. Man skal ikke ’kunne synge’.

Det vigtige er at få en god og anderledes oplevelse sammen med sit barn. Salmerne læres undervejs og enhver synger med sit næb. Der fokuseres på kontakten til børnene via bevægelse og sang. Sang og musik stimulerer dit barns kreative udvikling.

Hvordan foregår det?

En lektion (45 min) vil begynde og slutte på samme måde hver gang. Vi vil bevæge os rundt i kirkerummet og forsøge at lære nogle dansetrin til enkelte salmer, eller vi vil bruge anden bevægelse til at udtrykke en salme og dens indhold. – Og ellers tager vi det hele, som det kommer!

Babysalmesangsundervisningen er gratis og ligger på tirsdage.

Tilmelding efter ’først-til-mølle’-princippet til underviser Maria B. Høyer på e-mail maria@nanari.dk

Babysalmesang

  • Er et tilbud til dig og din mødregruppe med jeres babyer fra 2-12 mdr.
  • Foregår i Valløby Kirke på tirsdage fra klokken 10:00 til 11:30.
  • De første 45 minutter er selve lektionen i kirken. Herefter går vi over i konfirmandstuen til en kop kaffe/te og et stykke brød – og ikke mindst en snak over kaffen. Her vil der være mulighed for bleskift, amning mv.
  • Undervisningen er gratis og forløber over 8 gange.
  • Underviser er sangeren Maria B. Høyer, der har mange års erfaring i musikundervisning af børn.        

 

Kommentarer