Højerup

Nyt hotel i Rødvig forsinkes: Mangler tilladelser

Det kan tage over et år før Klintely Hotel B&B har tilladelserne på plads.

Klintely Hotel B&B i Højerup, der forventedes at åbne til påske 2018, bliver forsinket. Det skyldes at folkene bag projektet ikke har ansøgt Stevns Kommune om tilladelse.

Det nye projekt glæder vicekommunaldirektør Bjørn Voltzmann.

– Det er skønt, da vi her på Stevns i den grad har brug for flere overnatningsmuligheder. Der er imidlertid lige en lille udfordring. Plangrundlaget tillader ikke, at der laves hotel i området Højerup, skriver Bjørn Voltzmann til Dagbladet.

Læs også: Klintely Hotel B&B i Højerup åbner til påske

Vicekommunaldirektøren oplyser, at der som udgangspunkt kræves en byggetilladelse og landzonetilladelse, hvis man vil etablere et bed & breakfast i en landzone. For at der kan gives landzonetilladelse til et konkret projekt, kræves det at projektet, baseret på en helhedsvurdering kan rummes indenfor en landzonetilladelse. Han vurderer at det mindst vil tage tre måneder at få en  landzonetilladelse.

Hvis projektet ikke kan rummes i en landzonetilladelse, skal der udarbejdes en ny lokalplan. Og så kan det tage over et år før Klintely Hotel B&B har tilladelserne på plads.

Kommentarer