Kultur

Oplev Ældre Sagens mand i Hårlev

Bjarne Hastrup Foto: Stevns Bibliotekerne

Kom til foredrag med Ældre Sagens administrerende direktør.

Hver anden dansker over 65 er i dag medlem af Ældre Sagen. Frontmanden for organisationen, som varetager den støt voksende befolkningsgruppes interesser, hedder Bjarne Hastrup. Bjarne Hastrup er medstifter af Ældre Sagen og har stået i spidsen for den magtfulde instans lige siden stiftelsen i 1986.

Den 8. februar, 2022 kan du opleve ham, når Stevns Bibliotekerne og Ældre Sagen Stevns inviterer til foredrag.

Her vil Bjarne – med lune og godt humør – fortælle både om sit eget liv, mens selvfølgelig også sit liv med Ældre Sagen. Han vil også komme ind på et emne, som bevæger sig mere og mere ind på vores alles hverdag, nemlig FN’s verdensmål og hvordan den ældre generation kan tage målene til sig og arbejde med dem i dagligdagen.

Foredraget foregår i Hårlevhallerne, hal 2 og starter kl. 10.15 og slutter omkring 12.30, hvorefter arrangørerne på coronasikker vis byder sandwich og drikkelse rundt. Der vil være muligt at benytte teleslynge til arrangementet – ønsker man dette, kan man kontakte Stevns Bibliotekerne på telefon 56 50 30 70 eller mail bibliotek@stevns.dk.

Stevns Bibliotekerne følger sundhedsmyndighedernes anvisninger, så det er trygt at deltage i vores arrangementer både for borgere og for ansatte. Stole opstilles, så det er muligt at holde god afstand. Afholdelsen af arrangementet tilpasses til myndighedernes udmeldinger. Når du har billet, får du automatisk besked, hvis der sker ændringer.

Det er gratis at deltage i arrangementet – du skal bare huske at hente en billet, enten på www.stevnsbib.dk/arrangementer eller på biblioteket inden for den betjente åbningstid.

Kommentarer