Store Tårnby

Paul Harrison Band spiller i Store Tårnby kirke

Nordstevns Pastorat inviterer til en meget spændende jazzkoncert med Paul Harrison Band i Store Tårnby kirke.

Torsdag den 15. juni klokken 19.30 inviterer Nordstevns Pastorat til en meget spændende jazzkoncert, der finder sted i Store Tårnby kirke.

– Paul Harrison Band er Danmarks mest travle jazzorkestre med et fantastisk drive og en energiudladning af medrivende musik. Engelske Paul Harrison har været bosat i Danmark siden 1998 og dannede sit band kort efter. Siden da har bandet markeret sig som et af Danmarks førende jazzbands i nyere tid, fortæller Store Tårnbys organist, Niels Andersson. Og han fortsætter:

– Da jeg snakkede med deres manager om denne koncert, kom vi ind på dét at lave kirkekoncerter med jazzorkestre, og blev enige om, at en af Paul Harrisons Bands faste sangerinder, Camilla Ernen, bare måtte være med, da netop hun har et meget flot og velegnet repertoire med spirituals og hymner til kirkekoncert. Men vær ikke i tvivl: Camilla Ernen er også, og måske først og fremmest, en super fantastisk jazz-sangerinde, og med Pauls band venter der os en stor jazz-kirke-koncert ud over det sædvanlige.

– En lille, men ikke ubetydelig, detalje er, at jeg selv var fast pianist fra 2000 til 2005, så da manager Betina Harrison spurgte, om jeg ikke selv ville spille med, vendte jeg ideen med St. Tårnbys aktivitetsudvalg. Og sådan bli’r det, afslutter Niels Andersson.

Vel mødt.

Koncerten er arrangeret i samarbejde med OMO (Område-MusikOrdningen)

 

Kommentarer