112

Pedalfejl førte til uheld på Ved Rådhuset i Store Heddinge

Kl. 15.13 skete et uheld på parkeringspladsen ved benzintanken på Ved Rådhuset i Store Heddinge, da en 73-årig mandlig bilist fra byen fik ramt speederen i stedet for bremsen i forbindelse med en uvending.

Bilen kørte frem og ramte en personbil, som blev ført af en 77-årig mand fra lokalområdet. Den 73-åriges bil fortsatte videre frem og påkørte en benzinstander på OK-tanken, så bilens forkofanger røg af og ramte en parkeret bil. Ved benzinstanderen hang en postkasse, som røg af ved pålkørslen og ramte en anden personbil. Ingen personer kom noget til, men benzinstanderen lækkede en smule brændstof. Benzinstanderen blev hurtigt nødstoppet og tekniker tilkaldt.

Den 73-åriges bil fik større skader, men de øvrige implicerede biler slap med mindre ridser. Politiet optog rapport om uheldet, og den 73-årige kan forvente at høre mere i sagen.

 

Kommentarer