Store Heddinge

Penge og gode tiltag til erhvervsuddannelserne

To milliarder kroner og 55 forslag, der tager fat i de unge allerede i folkeskolen, vil få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, mener Dansk Byggeri. Men Regeringens erhvervsskoleudspil mangler at styrke den daglige drift og undervisning på erhvervsskolerne.

– Regeringen skal have stor ros for at sætte samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsuddannelser højt på dagsordenen. Der er brug for at gentænke den måde, eleverne i folkeskolen præsenteres for håndværk og erhvervsuddannelser på, og her har regeringen lyttet. Det eneste, jeg savner, er en målrettet indsats over for forældrene, fordi vi ved, at de har stor betydning for børns uddannelsesvalg, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl, i en kommentar til Regeringens udspil ”Fra Folkeskole til Faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden”.

Her vil Regeringen med 55 konkrete forslag til indsatser og to milliarder kroner fordelt over de næste fire år forsøge at få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

– De 55 forslag og to milliarder kroner rummer gode muligheder for, at vi kan komme op i gear og få givet erhvervsuddannelserne et nødvendigt boost. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Den helt almindelige undervisning tilføres desværre ikke flere penge, og her vil der stadig være et pres på skolerne, fordi elever og virksomheder i dag ikke oplever tilstrækkelig kvalitet i uddannelserne. Derfor er spørgsmålet, om de to milliarder er fordelt, så vi får mest mulig ud af pengene. Sammen har vi stadig en kæmpe udfordring med at få 25 procent af en årgang til at vælge en erhvervsuddannelse i 2020, siger underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri.

Ud over tiltag, der skal gøre undervisningen i folkeskolen mere erhvervsrettet og styrke samarbejdet mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne, vil Regeringen også lave særlige startforløb og adgangskurser for de elever, der ikke starter på erhvervsuddannelserne umiddelbart efter folkeskolen.

– Det er positivt, at der bliver sat fokus på “de unge voksne” i erhvervsuddannelserne. Der er rigtig mange af dem på erhvervsskolerne, og der er ingen tvivl om, at flere af dem kan have brug for mere tid på grundforløbet end den helt afklarede og topmotiverede lærling. Udspillet lægger på fornuftig vis op til at give denne gruppe af elever tid til at blive afklarede og dygtige nok til at vælge den rigtige uddannelse, uden at gå på kompromis med, at alle skal have bestået dansk og matematik i folkeskolen, før de kan starte på en erhvervsuddannelse, siger Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri

Kommentarer