Rathsack holder foredrag på Lanterna torsdag

Rødvig: På torsdag inviterer Stevns Garderforening til foredrag med jægersoldaten Thomas Rathsack på restaurant Lanterna i Rødvig
Stevns Garderforening har inviteret den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack til Lanterna i Rødvig, torsdag den 25. oktober klokken 19.00.
Thomas Rathsack var sergent i Den Kongelige Livgarde fra 1986 og senere i Jægerkorpset. Han blev for alvor kendt med udgivelsen af den meget omtalte bog. ”Jæger – i krig med eliten”
Thomas Rathsack fortæller om et fundamentalt karriereskift, fra jægersoldat til forfatter, om oplevelserne i Afghanistan som jægersoldat og minerydder. Han tager udgangspunkt i sine egne oplevelser som en del af det broderskab, der i krigszoner i Afghanistan og Irak blev testet til det yderste.
Thomas Rathsack er en levende fortæller og publikum bliver fanget af hans spændende foredrag.
Foredraget er for alle, det koster 75 kroner og man skal tilmelde sig til Søren Sørensen på telefon 4040 8400.
I forbindelse med foredraget tilbyder Lanterna en Gardermenu der består af en sildemad og en snaps efterfulgt af hakkebøf med bløde løg og en øl til en pris af 170 kroner. Menuen skal bestilles på forhånd direkte hos Laterna på telefon 5650 6261. Prisen dækker ikke entré til foredraget.
Kommentarer