Strøby

Redningsaktion pga. motorstop

Kl. 14.17 onsdag blev politiet orienteret om, at Forsvaret havde iværksat en redningsaktion på Kystvejen i Strøby.

Fire personer på fisketur om bord i en båd havde fået motorstop. Alle havde redningsvest på, og der var ingen fare for, at båden ville synke trods forholdsvist høje bølger.
Forsvaret iværksatte derfor en redningsaktion og sendte et fartøj ud fra Køge Havn for at slæbe båden med personer om bord i land.

Ingen havde lidt overlast som følge af hændelsen.

Kommentarer