Rødvig

Revyperler 2017 i Rødvig har premiere 24. juni

Holdet bag den anmelderroste 2016-revy i Rødvig, har sagt ja til at tage endnu en sæson på de skrå brædder.

Lørdag den 24. juni er der premiere på årets udgave af  Revyperler på Kulturhuset Harmonien i Rødvig.

Revyperler står igen i 2017 klar med Max Hansen, som ankermand og instruktør og resten af holdet bag 2016’s anmelderroste revy i Rødvig, har også sagt ja til at tage endnu en sæson på de skrå brædder med masser af lattergaranti.

Revyperler hylder grinet ved at genoplive de sjoveste, skøreste og mest mindeværdige revynumre fra 1850’erne og frem til i dag, med stor respekt for det, der gjorde dem til sande Revyperler i første sted.

Billetter bestilles på telefon 56 50 60 23 alle hverdage mellem klokken 09 og 15 eller på e-mail info@revyperler.com

Nu er det også muligt at tage den direkte revybus fra følgende byer på udvalgte dage: Faxe, Rønnede, Haslev, Dalby, København, Køge, Næstved, Ringsted, Stege, Roskilde, Lille Skensved.

Man kan se ruten på www.revyperler.com

Spilleperioden løber fra 22. juni til 12. august på Kulturhuset Harmonien i Rødvig.

Kommentarer