Store Heddinge

Stak af fra uheld

Søndag kl. 13.09 anmeldte en 49-årig kvinde fra Næstved, at hun under kørsel ad Rengegade i en personbil netop var blevet påkørt bagfra en anden personbil.

Føreren af denne bil havde efter påkørslen bakket og var efterfølgende kørt fra stedet uden at deltage i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til. Flugtbilistens nummerplade var dog blevet aflæst, så politiet opsøgte bilejeren på denne adresse i Store-Heddinge. Da bilejeren svarede til kvindens beskrivelse af føreren af flugtbilen, sigtede politiet en 32-årig mand fra Store-Heddinge for at være årsag til uheldet og efterfølgende flugten fra uheldsstedet. På hans adresse fandt politiet også den omhandlede bil, der havde skader på fronten. Den 32-årige, der var ædru og havde førerret, kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres. Ingen var kommet til skade ved uheldet.

Kommentarer