Store Heddinge

Stevns Amatør Scene opfører Thorbjørn Egners udødelige fortælling om ‘Dyrene i Hakkebakkeskoven’

De fleste børn og barnlige sjæle kender historien om Hakkebakkeskoven, der er fuld af forskellige dyr.

Klatremusen, der elsker musik; Harepus, der bager kager; Den rare Bamsefar; og den lille Morten Skovmus, der bare gerne vil have, at alle er gode venner. Dyrene lever i fordragelighed under skovens love.

Men noget truer freden.

Mikkel Ræv har en kedelig tendens til at ville spise de mindre dyr og da det ikke lykkes, forsøger han, plaget af sult, at stjæle Bagermester Harepus’ kager, men får i stedet fat i bagerlærlingens fejlslagne peberkager, hvor der er ALT for meget peber i.

Hvordan historien ender, ja, det må I komme op på Snurretoppen og se, når vore dygtige børneskuespillere folder sig ud på scenen.

Vi spiller lørdag, den 3. december 2022 og søndag, den 4. december 2022, kl. 14:00 og mandag, den 5. december 2022, kl. 19:00. Alle dagene på Snurretoppen, Algade 32, 4660 St. Heddinge.

Billetter koster kr. 100,- for voksne og kr. 75,- for børn u/16 år.

Billetter kan købes på Billetto.dk. Såfremt, der er ledige pladser, kan billetter købes på dagen i Snurretoppen fra en time før forestillingen.

Kommentarer