Hårlev

Store Tårnby afholder kræmmermarked og byfest

Hårlev: Store Tårnby Idrætsforening afholder deres årlige byfest og kræmmermarked i næste weekend

Lørdag den 6. og søndag den 7. juni afholder Store Tårnby Idrætsforening STI deres årlige byfest og kræmmermarked.

Udover kræmmerboderne er der traditionen tro ponyridning, motorshow, stor pølsebod, kaffetelt meed mere. Derudover er der motorshow med biler, motorcykler og knallerter.

Der er musik i teltet lørdag aften fra klokken 21 til 24. Det koster 75 kroner.

Søndag morgen klokken 7.45 står menighedsrådet og medlemmer fra Store Tårnby Vandværk klar med et stort, gratis kaffebord i teltet.

Den traditionelle kræmmergudstjenenste starter klokken 9 søndag. Kirkesanger Maria Højer synger for til fælles salmesang.

Man kan vinde en flaske vin på indgangsbilletten, der koster 10 kroner. Der er trækning hver time. Børn under 12 år kommer gratis ind på pladsen i følgeskab med en voksen.

Hvis markedet giver overskud går det til børneaktiviteter under STI.

Man kan følge Store Tårnby Idrætsforening STI på Facebook

Markedet afholdes lørdag den 6. og søndag den 7. juni på sportspladsen for enden af Bakkevænget 7 4652 Hårlev. Begge dage mellem klokken 10.00 og 16.00.

Kommentarer