Tilskud og sparring til iværksættere
Unge iværksættervirksomhed fra Stevns har fået et velrettet puf med Sparringspartnernes iværksætterpakke bestående af et kontant tilskud på 40.000 krroner og 12 timers sparring til hver af virksomhederne.
Dermed har i alt 10 iværksættere og to prismodtagere over de seneste knap to år modtaget alt tæt på en halv million kroner.
”Jeg har selv haft en lang karriere som selvstændig og i flere omgange boet i udlandet. Det ligger mig meget på sinde at være med til at skubbe Danmarks iværksætteri og selvstændige virksomhedsdrift op i den liga, hvor vi normalt hører til på alle andre områder,” siger Sparringspartnernes formand Niels Buchholst, som står bag donationerne.
”Arbejdet med Sparringspartnerne er hjerteblod for mig, og jeg nyder at kunne hjælpe nye iværksættere og unge vækstvirksomheder med min viden, erfaring og mit internationale netværk inden for flere brancher,” tilføjer han.
Iværksættere fra hele landet har kunnet ansøge om at modtage Sparringspartnernes iværksætterpakker 2024, og er vidt forskellige virksomheder fra vidt forskellige egne af landet.
Prismodtageren i Stevns Kommune er ARtom tømrer og snedker ApS fra Store Heddinge
Allan Juul Christiansen er udlært tømrer, og Robert Stanley Wilkins er udlært snedker, og de to har tidligere arbejdet sammen som ansatte i samme virksomhed. For lidt over et år siden har de etableret ARtom, som renoverer ældre bygninger med fokus på at bevare og genbruge mest muligt. De får en iværksætterpakke for at udvikle bæredygtigt byggeri og kunne skabe flere gode arbejdspladser.
”Vi er meget beærede over at få den hjælpende hånd. Pengene giver os mulighed for at investere i en tykkelseshøvl, som vi virkelig mangler. Og måske lease en maskine til at indblæse CO2-venlig isolering. Desuden glæder vi os til at få vejledning fra en erfaren sparringspartner om, hvordan vi kan udvikle vores unge virksomhed,” siger Allan Juul Christiansen.
Næsten en halv million til iværksætteri
Niels Buchholst etablerede i december 2022 et investeringsselskab, som bærer hans navn og som har til formål at uddele af det årlige afkast til iværksættervirksomheder. Den 31. oktober 2024 blev iværksætterpakke nummer otte, ni og 10 uddelt til de tre virksomheder, som beskrevet ovenfor.
Ydermere står Niels Buchholst Invest A/S også bag donationen på to gange 25.000 kr. til prisvinderene ved Nordic Scale Up Conference.
Det betyder, at investeringsselskabet indenfor mindre end to år har kunnet yde et kontant tilskud til iværksætterne på i alt 450.000 kr. i kombination med tilhørende sparringsforløb.
Kommentarer