Klippinge

To lokale revisionsfirmaer har fusioneret

regnskab

Klippinge: Revisionsfirmaet Henning Birkehøj og bp-revision har fusioneret og er flyttet sammen i Klippinge.

Efter modne overvejelser er revisionsvirksomhederne, Revisionsfirmaet Henning Birkehøj v/registret revisor FSR Henning Birkehøj og bp-revision v/registreret revisor FSR Bent Pedersen fusioneret.

Virksomhederne vil fremover blive drevet under navnet, bp-revision, registrerede revisorer FSR, med Bent Pedersen som indehaver.

Revisionsfirmaet Henning Birkehøj, har været drevet fra lokalerne, Algade 3, 4660 Store Heddinge. I forbindelse med fusionen, er lokalerne i Store Heddinge fraflyttet, og den samlede virksomhed, bp-revision, drives fremover fra adressen, Råmosevej 11 og 11A, 4672 Klippinge, hvor registeret revisor FSR Henning Birkehøj naturligvis også træffes i fremtiden.

Formålet med fusionen er, at styrke revisionsvirksomhedernes kompetencer og fleksibilitet, herunder yderligere styrkelse af de forsat skærpende krav, der er pålagt revisorer af offentligheden. Samtidig fastholdes de dygtige medarbejder på Stevns, hvor næsten alle er bosat.

Efter fusionen råder bp-revision over i alt 14 medarbejdere, hvoraf der er  fem registrerede revisorer FSR, to cand. merc. aud., seks revisor og en elev.

– Vi er således i stand til at udføre alle de opgaver, som en moderne godkendt revisionsvirksomhed kan tilbyde, oplyser revisor Bent Pedersen til Stevns.nu.

Kommentarer