Hårlev

Topopgør i U13 rækken på torsdag i Hårlev

floorball_stevns

Hårlev: Stevns Floorballs U13 hold spiller på torsdag topopgør mod Vallensbæk U13 i Hårlevhallen

På torsdag den 7. november spiller Stevns Floorballs U13 mod Vallensbæk U13. Begge hold er ubesejrede og ligger som henholdsvis nummer 1 og 2.

– Stevnsdrengene har vundet 5 kampe i træk og har ikke tænkt sig at få ødelagt den stime, fortæller klubbens pressechef Mark Vinther. Han fortsætter:

-Kom op og støt de lokale drenge og opdag en ny og spændende sport på Stevns.

Floorball er indendørs hockey som de fleste kender det fra skolen. Stevns floorball tilbyder holdtræning til børn fra 5 år og op. Klubben har også både herre- og damehold. Se mere på www.stevnsfloorball.dk eller på klubbens facebookside.

Kampen spilles torsdag den 7. november klokken 18:30 i Hårlevhallen, Industrivej 39. 4652 Hårlev.

Kommentarer