Udstilling af gamle VW biler på Vallø Camping

Vallø: VW-entusiaster holder bil-udstilling på Vallø Camping lørdag den 9. august 2014 klokken 14-18
For syvende år i træk udstiller ejere af ældre, luftkølede VW-biler deres køretøjer på Vallø Camping. Det sker ved et træf, som VW-klubben afholder i weekenden 8.-10. august 2014. Træffet åbner lørdag morgen med kortege-kørsel i området. Alle biler er tilbage på pladsen omkring klokken 13 for at gøre klar til udstillingen, der begynder klokken 14 og slutter klokken 18. Der er gratis adgang for alle.
Er du interesseret i at deltage som udstiller? Få mere information og tilmeld dig på VW Weekends hjemmeside.
Lørdag den 9. august 2014 er også dagen, hvor Lions Club Stevns i samarbejde med Dansk Veteranbilsklub afholder veteranbilløb på Stevns med start på Rådhuspladsen i Store Heddinge klokken 8.30. Læs mere om arrangementet her på Stevns.nu
Billeder fra tidligere års VW-udstillinger i Vallø:
Kommentarer