112

Uforsigtighed med ukrudtsbrænder

Kl. 08:45 rykkede brandvæsnet og politiet ud i anledning af en melding om brand i en bygning ved et plejecenter. Der var heldigvis kun tale om en mindre brand ved en gennemgangsbygning i plejecenter, idet en 48-årig mand fra Store-Heddinge kort forinden havde anvendt en ukrudtsbrænder i området. Han var efterfølgende gået i gang med andet arbejde, da en anden medarbejder opdagede branden i noget træværk i gennemgangsbygningen. Da de ikke selv kunne slukke ilden, blev brandvæsnet tilkaldt.

Den 48-årige havde ikke været opmærksom på tørre, visne blade i området og holdt de brændte områder under fornødent opsyn efterfølgende, hvorfor politiet sigtede ham for overtrædelse af beredskabslovgivningen. Han kan nu forvente en bøde på grund af uagtsomheden ved brugen af ukrudtsbrænderen. Ingen kom til skade ved branden, og der var heller ikke fare for de omkringboende.

Selv om der ikke indført afbrændingsforbud, herunder forbud mod brug af ukrudtsbrændere, skal politiet med baggrund i denne hændelse advare mod brug af ukrudtsbrænder i denne tid, hvor naturen er særdeles tør. Risikoen for brande er derfor væsentligt forhøjet uanset hvilken form for ild, der anvendes – f.eks. også henkastning af cigaretskod i tørre områder med brændbart underlag. Politiet har i dagens løb yderligere fået kendskab til to andre sager, hvor der i det ene tilfælde brændte lidt hæk efter brug af ukrudtsbrænder, samt optænding af bål i det fri i et grønt område i en by, hvor brandvæsnets indsatsleder kiggede forbi for at foretage en vurdering af forsvarligheden.

Kommentarer