Vallø

Valløby-løb nr. 28 afholdes lørdag

Valløby Motion inviterer for 28. gang til løb eller gåtur i den smukke natur omkring Valløby og Vallø Slot.

Lørdag den 23. september afholdes det traditionelle Valløby-løb med start ved Kirkepladsen i Valløby. 35 frivillige hjælpere står klar til at guide løberne rundt på de forskellige ruter i og omkring Valløby og Vallø Slot.

Der er omklædningsmulighed i Valløby forsamlingshus, hvor der også er målområde. Der er parkering 300 meter fra start på Køgevej ved renseanlægget.

Klokken 13.00 går starten på 2 kilometerruten for børn op til 10 år. Her koster det 40 kroner at deltage.

Klokken 14.00 går starten går starten for 5,5 kilometer og 10,1 kilometer løb for både børn og voksne samt 5,5 kilometer powerwalking/stavgang for voksne. Deltagergebyret er på 80 kroner for både børn og voksne.

Løbet er opdelt i 24 aldersgrupper og der er præmier til alle gruppevindere. Der er desuden mange lodtrækningspræmier blandt alle deltagere.

Man kan tilmelde sig på valloebymotion.dk. Man kan eftertilmelde sig på selve dagen fra klokken 11.30 i Valløby Forsamlingshus. Man kan afhente fortilmeldte startnumre i Valløby forsamlingshus på løbsdagen. Ved tilmelding på selve dagen opkræves et eftertilmeldingsgebyr på 20 kroner.

Yderligere oplysninger kan fås hos Jørgen Møller Jensen på telefon 5626 6304 eller mobil 2080 8313.

Kommentarer