Magleby

Vanrøgtet hund fra Magleby er blevet aflivet

Den 14-årige labradorblanding der onsdag blev fundet udsultet i et ubeboet hus i Magleby, er blevet aflivet.

En håndværker fandt onsdag den 29. marts om eftermiddagen en udsultet og vanrøgtet hund i et hus i Magleby, der for nylig var blevet købt ubeset på en tvangsauktion.

Hunderegistret kunne oplyse at hunden hed ‘King’, og at det var en labradorblanding på 14 år. King led udover vanrøgten af grå stær, nedsat hørelse og er halt på bagbenene.

– King er meget gammel og har det meget skidt, så Kings skæbne er lige nu uvis, skriver Dyrenes Beskyttelse på facebook.

Læs også: Tvivl om 14-årig hund overlever barsk vanrøgt

– Et enigt dyrelægehold besluttede, at det var mest humant ikke at prøve at gennemføre en længere behandling. Der var ikke særlig god udsigt til, at den ville klare sig. Derfor er den blevet aflivet, siger Claus Nielsen fra Dyrenes Beskyttelse til Ekstra Bladet.

Politiet har fundet frem til manden, som ejede King. Han har erkendt, at hunden var hans. Han er blevet sigtet for uforsvarlig behandling af hunden. Det vides ikke hvad han nærmere har forklaret politiet.

Kommentarer