Vanvidsbilist med promille på over 2,0
Kl. 19.21 kørte en bilist ud over en rampekant ved et supermarked i Store Heddinge.
Bilen standsede med forreste hjulpar ud over rampen og kunne derfor ikke køre videre. Bilisten forsøgte at køre fra stedet, men det resulterede kun i at hjulene spinnede. Politiet fik en anmeldelse om sagen og sendte en patrulje til stedet. Betjentene mødte bilisten, en 53-årig mand fra Polen, der kraftigt påvirket af spiritus.
Et blæs i alkometeret viste, at bilisten havde en promille på over 2,0. Den 53-årige blev derfor anholdt, sigtet for vanvidskørsel og fik udtaget en blodprøve. Politiet beslaglagde hans bil med henblik på konfiskation. Efter blodprøveudtagelsen blev den 53-årige løsladt. Han har arbejde og opholdsadresse i Danmark og vil senere høre mere fra politiet i sagen, når resultatet af blodprøven kommer.
Kommentarer