Debat og politik

Venstre – det grønneste parti i KB?

På kommunalbestyrelsesmødet den 22-12-16 var der en sag om husholdningsaffald. Sagen handler i sin enkelthed om at vi, fra 2018, skal sortere vores husholdningsaffald på en anden måde.

Indsendt af Anette Mortensen. Medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre

Og hvorfor så det?

1.  Fordi Stevns Kommune, ligesom alle andre danske kommuner, skal leve op til den nationale ressourcestrategi der er vedtaget i 2013.

2.   Fordi vi i 2022 skal genanvende mindst 50 % af vores husholdningsaffald og vi pt. kun genanvender 25 %.

3.    Fordi det gavner vores klima og miljø.

Hvordan skal vi så gøre?

1.    Den ene af vores skraldespande udskiftes til en større model der er delt i to kamre.

2.    Alt organisk husholdningsaffald (KOD) sorteres fra det almindelige husholdningsaffald og placeres i rummet for sig.

3.    Affaldet afhentes hver 14. dag (hver uge om sommeren) af en renovationsvogn med to-delt kammer.

Bliver det ikke meget dyrt?

1.    Nej, der bliver en mindre prisstigning på 20-35 kr. pr. måned pr. husstand (mindre end prisen på en pakke cigaretter)

2.    Mange af de nuværende spande, skal alligevel udskiftes i løbet af de kommende år.

3.    Der laves et udbud sammen med andre kommuner, så prisen på spande bliver så lav som mulig.

Men blev sagen så ikke godkendt i kommunalbestyrelsen?

Nej, desværre ikke. Kun 6 medlemmer af venstre og løsgænger Thor Grønbæk mener at det er vigtigt at forbedre miljøet og efterleve de nationale målkrav. Resten af medlemmerne valgte at udsætte sagen til efter KV17, enkelte mente endda at forhaling af sagen var rettidig omhu?!

Jeg håber ikke at strategien fra flertallet i kommunalbestyrelsen er at udsætte alle sager til efter KV17, for så står Stevns da helt stille resten af året.

Kommentarer