112

Færdselsuheld i krydset Jernbane Alle og Vestergade

Foto: Rigspolitiet/Kim Matthäi Leland

Onsdag kl. 13.05 rykkede ambulancepersonale og politiet ud til et færdselsuheld, idet en bilist og en knallert var stødt sammen i krydset Jernbane Allé/Vestergade.

Politiet kunne på uheldsstedet konstatere, at en 67-årig kvinde fra Store-Heddinge som fører af en trehjulet knallert var sluppet uden behandlingskrævende skader ligesom føreren af den involverede personbil.

En 74-årig kvinde fra Store-Heddinge var i en personbil kørt ad Jernbane Alle mod syd frem til krydset ved Vestergade, hvor hun med lav hastighed kørte frem over vigelinjen og ramte den trehjulede knallert på dens højre side, da den 67-årige kom kørende i vestlig retning ad Vestergade. Sammenstødet medførte, at den trehjulede knallert med føreren væltede om på siden.

Politiet har nu optaget rapport om sammenstødet for at få klarlagt de nærmere omstændigheder ud fra en mistanke om, at færdselslovens vigepligtsbestemmelser kan være blevet overtrådt.

Kommentarer