112

Færdselsuheld på Strøby Bygade

Natten til onsdag kl. 01.06 fik politiet en anmeldelse om, at en bil var forulykket og havde påkørte en færdselstavle og en lysstander på Strøby Bygade.

Politiet kørte hurtigt til uheldsstedet, hvor en personbil stod efterladt med udløste airbags efter påkørsel af de nævnte genstande. Vragdele fra både bilen og de påkørte genstande lå spredt ud på vejen, men der var ingen personer i nærheden, som kunne have været fører af køretøjet. Der var heller ingen umiddelbare tegn på, at nogen var kommet til skade som følge af uheldet.

Området blev afsøgt med politihunde, som dog ikke fandt spor efter noget politimæssigt interessant. Hvornår uheldet præcist er sket, vides ikke med sikkerhed, idet bilens motor og udstødning var kolde, da politiet undersøgte dette.

Politiet ryddede op på uheldsstedet, men efterlod bilen, der blev afmærket med politistrimmel, mens politiet via den registrerede bilejer forsøger at få klarlagt, hvem der har været fører af personbilen på uheldstidspunktet, og hvorfor uheldet skete.

En beboer på vejen var kort før politiets ankomst kørt hen over vragdele, så beboeren havde fået en mindre skade på sin bil.

 

Kommentarer